HISTORIEN OM BRANDTS KLÆDEFABRIK
Brandts Klædefabrik har en lang historie der strækker sig tilbage adskillige århundreder. Vi værner om vores historie og vil opfordre en hver til at dykke ned i den. Vi kan umuligt dække den her, så lad os give dig nogle nedslag.
Brandts Klædefabrik har sine rødder i midten af 1700-tallet, hvor virksomheden begyndte som et lille farveri ved Forhuset i Vestergade. I 1796 blev farveriet solgt til familien Brandt, som gennem de følgende generationer udviklede og udvidede virksomheden til også at omfatte klædefabrikation.
Christian Brandt var den første ejer af farveriet og fik sammen med sin hustru, Marianne Lihme, tre sønner. Efter Christians død drev Marianne virksomheden videre i næsten 12 år. De to yngste sønner blev uddannet inden for tekstilfaget, og i 1824 overtog Morten Kisbye Brandt ledelsen – blot 20 år gammel. Han var inspireret af de tyske farverier, der var tilknyttet klædefabrikker, og lagde dermed grunden til den videre udvikling af virksomheden.
I 1869 realiserede Morten sammen med sine sønner, Søren Christian og Morten Vilhelm, en omfattende udbygning af farveriet til en moderne klædefabrik. Omdannelsen skete på et ideelt tidspunkt, hvor industrialiseringen var i fuld gang, og efterspørgslen på fabriksfremstillede varer var stigende. Søren Christians datter giftede sig senere med Aage Mengel, som blev direktør for fabrikken. Dermed blev familien Mengel en del af Brandts-familien.
I 1897 blev virksomheden omdannet til aktieselskab under navnet A/S Brandts Klædefabrik. I de følgende årtier blev fabrikken udvidet betydeligt, og flere ejendomme blev opkøbt. Brandts Klædefabrik udviklede sig til en af Odenses største arbejdspladser og var kendt for sine gode arbejdsforhold. Medarbejderne havde adgang til blandt andet skole, læge, cykelklub og pensionsordning, hvilket skabte en stærk tilknytning til arbejdspladsen. Mange blev ansat og arbejdede på fabrikken hele deres arbejdsliv.
I 1977 valgte Brandts Klædefabrikat lukke efter mange år som en af Danmarks førende tekstilvirksomheder. Fabrikken blev blandt andet ramt af oliekrisen, stigende international konkurrence, forældede produktionsanlæg og ændrede forbrugsvaner. Samtidig blev billigere masseproduceret tøj og cowboybukser fra udlandet stadig mere populære end de traditionelle uldstoffer, som fabrikken var kendt for.
I 1981 købte Kjeld Droob den forladte og forfaldne fabrik samt det tilstødende område, Farvergården, med en vision om at give området nyt liv. Odense Kommune støttede udviklingen, og der blev etableret et privat-offentligt partnerskab. Partnerskabet eksisterer fortsat i dag som Grundejerforeningen Brandts Klædefabrik.
I 1980’erne blev Brandts Klædefabrik nænsomt restaureret og ombygget i samarbejde med den visionære arkitekt Kristian Isager. Dengang var idéen om at genanvende industrielle bygninger til nye formål både ny og banebrydende. Isagers arkitektur har sat et markant præg på området, blandt andet med den karakteristiske konstruktion over Amfiscenen – populært kaldet Scenegitteret.
Den gamle klædefabrik rummer i dag et levende miljø med kunst, kultur, kreativitet og kvalitet. Her værnes der om den originale atmosfære, og bygningernes rå, industrielle æstetik er med til at skabe områdets helt særlige identitet. Flere af bygningerne er bevaringsværdige, og nogle er fredede.
