ORDENSREGLER

Ordensreglerne er udformet for at opretholde et godt samarbejde mellem alle parter, og for at sikre områdets fortsatte kvalitet og tiltrækningskraft. Ved at følge disse retningslinjer bidrager vi sammen til et æstetisk og funktionelt område og respektfuldt fællesskab

ORDENSREGLER

21-03-2025
For at sikre et velfungerende og attraktivt miljø for både lejere og besøgende, er det
afgørende, at nedenstående ordensregler for Brandts Klædefabrik bliver overholdt.
Disse regler er udformet for at opretholde et godt samarbejde mellem alle parter, og for at
sikre områdets fortsatte kvalitet og tiltrækningskraft. Ved at følge disse retningslinjer
bidrager vi sammen til et æstetisk og funktionelt område og respektfuldt fællesskab.

1. Belysning

Af hensyn til områdets synlighed, er den enkelte lejer/bruger forpligtet til at vinduespartierne
i stueetagen er oplyste alle ugens 7 dage fra kl. 08-23.

2. Varelevering

Varelevering foregår alle ugens dage inden kl. 11 via Farvergården, Amfi-pladsen eller Kongestien.
Af- og pålæsningszoner fremgår af skiltning.
Evt. varetransport via Brandts Passage kun efter aftale med kontoret i Brandts Klædefabrik.
Varer skal straks fjernes fra udearealer.

3. Parkering

Parkering i Brandts Klædefabrik er ikke tilladt. Se kort, bilag 1, hvor Brandts Klædefabriks
arealer er defineret.
Al parkering skal foregå i p-huset. Leje af p-tilladelse til P-huset foregår via Apcoa,
henvendelse til policy@apcoa.dk.

4. Bortskaffelse af affald

Placering af enhver form for affald, emballage andre lignede genstande på udearealer er ikke
tilladt.

5. Skiltning

Al skiltning (herunder løse skilte) og skiltedesign i området skal godkendes af Udlejer
/Grundejerforeningen Brandts Klædefabrik og evt. Odense Kommune.


Bannerskiltning / discountskiltning / skrigende farver / neonlys og plastikskilte er ikke tilladt i
området til kommercielle formål.

Vinduesfag og døre må ikke tildækkes med folier eller reklamer.

Skilte må ikke have et dominerende udseende og skal holdes i sort.

Materialet enten i jern eller træ. Ikke i plastisk – heller ikke fødderne.

Udlejer/Grundejerforeningen Brandts Klædefabrik afgør, hvornår et
skilt har et dominerede udseende og kan i sådanne tilfælde forlange
skiltet fjernet.

Erhvervsvirksomheder (detailforretninger, restaurationer,
kulturinstitutioner) beliggende i stueetagen med kundeindgang
direkte ud i gadearealet, må opstille 1 skilt foran virksomheden.
Opstilling af yderligere skilte vil kun blive tilladt i særlige tilfælde og
kræver skriftlig tilladelse.

Skiltet skal stå i direkte tilknytning til virksomheden, og max 1 meter
fra indgangsdøren inkl. skiltets størrelse. Skiltet skal placeres
indenfor det aftalte disponerede areal – ikke i forlængelse af det.

Skilte må ikke placeres på gangarealet i Brandts Passage. Gangarealet
er defineret i bilag 2 og 3.

Sådan måler du skiltet: Skiltet må maksimalt have en bredde på 0,7 m,
en dybde på 0,9 m og en total højde på 1,2 m (inkl. ben).

6. Udearealer

Enhver brug af udendørs arealer skal holde sig indenfor 1 m af lejemålets facade
(lejere/brugere i stueplan), med mindre andet er skriftligt aftalt med
udlejer/grundejerforeningen
Der skal altid være en fri zone på min. 3 m bredde mellem det opstillede eller til gadeinventar
opstillet af udlejer.

7. Udeservering

Udeservering kan foregå hele året i henhold til gældende offentlige bestemmelser indenfor
det område og i den form, der er aftalt med udlejer. Det påhviler lejer/bruger at indhente
eventuelle tilladelser.

Udlejer sørger for rengøring af udeserverings arealet, hvis der er ryddet, så arbejdet kan
udføres uden at flytte genstande af nogen art. Ellers påhviler det lejer selv at hold området
rent og ryddeligt.

8. Inventar udearealer

Lejers/Brugers anvendelse af det lejede – herunder driften fra det lejede, markiser,
parasoller, skilte, møbler o.lign. – må på ingen måde signalere eller have karakter af ”discount”
eller ”lavprisbasis”.

Parasoller, markiser og lignende skal være i neutrale farver, gerne lys sandfarvet eller sort. De
må ikke være i skrigende farver.

Plastikmøbler er ikke tilladte.

Andre logoer end lejers/brugers på inventar er ikke tilladt.


9. Udendørsarrangementer

Alle udendørs arrangementer – inden for zonen for udearealer til lejemålet – skal tage hensyn
til naboer.
Brug udenfor tilladt område skal altid godkendes af Grundejerforeningen Brandts
Klædefabrik/ udlejer.


Er arrangementet til gene for området, er Grundejerforeningen Brandts Klædefabrik/udlejer
berettiget til at bringe det til ophør.

Det er Grundejerforeningen Brandts Klædefabrik/udlejer, der til enhver tid afgør, om brugen
af lokaler/arealer/faciliteter anvendes på en sådan måde, at det passer til områdets
retningslinjer.

Disse ordensregler kan – af Grundejerforeningen Brandts Klædefabrik/udlejer -til enhver tid
ændres, så de er i overensstemmelse med tidens trends og i overensstemmelse med den
måde, som Grundejerforeningen Brandts Klædefabrik / udlejer ønsker området skal fremstå.

Evt. ændringer skal ske med et varsel på min. 3 måneder, som fremsendes til de relevante
brugere af lokaliteter i området pr. e-mail.

Grundejerforeningen Brandts Klædefabrik
Medlemmer: Odense Kommune og KTD Ejendomsselskab ApS

Bygninger